Vinarkiv: Rosévin

moncigale2014 - 500x500

Moncigale Côtes du Provence 2014

Af | Rosévin, Rødvin | Ingen kommentarer

En snert af Provence på flaske til den danske sommer

2014 Moncigale AOP Côtes de Provence Rosé

Côtes du Provence – Et yndet sted at nyde et dejligt glas rosé. Der produceres store mængder af rosé – hvilket fører til rosé af meget blandet kvalitet. Føtex har i denne uge fokus på sommervine og har netop en flaske fra Moncigale på tilbud. Moncigale hed oprindeligt Chais Beaucairois og daterer tilbage til 1921. I 2002 blev det overtaget af cocktail og drinks producenten Marie Brizard, hvilket førte til navneændring og ny brandstrategi i 2008.

Netop Moncigale’s rosé bærer præg af middelhavsklimaet. Varme og tørre somre og forholdsvis milde vintre, hvilket skyldes de stærke mistralvinde. Vinen er lavet på lokale druesorter, men de typiske rosédruer for denne region er i blandt. Cinsault druer kan også kaldes Cinsaut, og anvendes mest i Frankrig og Sydamerika. Den benyttes oftes som blandingsdrue, da den gør vinen blød og giver frugtfylde. Derudover indeholder vinen Grenache, som ofte også benyttes som blandingsdrue, men ses også stå alene. Druen bidrager med krydderi og frugt. Sidst og ikke mindst er der også blandet Mouvedré i vinen, som giver vinen tannin og alkohol.

Min oplevelse af vinens duft er at den er mindre markant end den kunne være – dog et let frisk duft af citrus og let syrlige jordbær og hindbær. Smag oplevelsen var til gengæld væsentligt bedre, da den åbnede sig mere op. Fungerede fint sammen med en kyllingesalat, hvor både syre og frugt kom til sin ret. Behagelig halvtør og kunne med fordel have fået en isterning i for at bevare den lavere temperatur, så man også kunne have nydt den uden mad til. Med denne flaske kan man bringe en lille snert af Provence hjem i sin have.

Alt i alt en jævn god oplevelse på en dejlig dansk forsommerdag.

Priser vinen senest har vundet:
Sølv:  Concours des courtiers de marchandises de France assermentés des vins Alpes Côtes d’Azur Corse 2014

Vinfakta

Oprindelsesland: Frankrig (Côtes du Provence
Drue : Lokale druesorter, heriblandt Cinsault, Grenache og Mouvedré
Alc. : 13%
Serveringstemperatur: 7-10℃
Madsammensætning: Salater, grillet fisk og andre middelhavsinspirerede anretninger.
Pris : Annonceret i Føtex fra d. 2-8. Maj til 55.- pr. fl. Spar 20,-

Bedømmelse

Smag

halvtør med et hint af let syrlige røde bær.

Duft

Svag duft af citrus og røde bær

Pris

55.- for en snert af Côtes du Provence er godt givet ud.

Anbefaling

Køb og drik i sommerhalvåret. Vinen er god til de varme sommerdage, hvor man skal have en let forfriskning til de lette anretninger. Med sol, varme, svag vind og lidt duft af lavendel kan man næsten bringe Provence hjem til de danske haver.