I dybden med druen: Zinfandel

Runi Skov Jensen

I dybden med druen: Zinfandel

 

Zinfandel eller Zin, som den ogsA? kaldes er officielt USAa��s signaturdrue. Druesorten dyrkes primA�rt i Californien. Den har i de senere A?r oplevet stigende afsA�tning i Danmark, grundet sin hA?je alkoholprocent, god portion af tanniner og store frugtfylde. Zinfandel-druens oprindelse har vA�ret meget omdiskuteret. Den gA�ngse opfattelse i dag er, at druen stammer fra Wien. Stiklinger blev importeret til New York i 1832 fra den kejserlige a�?stiklinge-bA?rnehavea�? i Wien. I 1832 var der allerede oprettet en tilsvarende a�?stiklingebA?rnehavea�? i New York, der solgte Zinfandel. I 1870a��erne var Zinfandel nA?et til Californien og blev hurtigt den mest udbredte druesort. Flere kritikere, mener at Zinfandel er den samme drue som Primitivo i Italien. Historien til dette er, at Zinfandel blev plantet i Kroatien i 1800-tallet, hvor det var under A?strigsk herredA?mme. Her blev Zinfandel krydset med en lokal drue. Dette menes, at vA�re Zreljenak. Netop denne krydsning menes, at vA�re det man i dag benA�vner som Primitivo. Senere DNA-prA?ver har pA?vist at Primitivo og Zinfandel stammer fra samme genetiske materiale.

Under forbudstiden i USA fra 1919-1933 holdt italienske tilflyttere liv i Zinfandel og fremstilte vin til eget forbrug, sA?som altervin. A�Den store fordel ved denne druesort var dengang, at en ny hA?st allerede kunne drikkes det fA?lgende forA?r, hvilket ikke var muliget med Cabernet Sauvignon, som krA�vede vA�sentligt mere lagring.

I dag produceres, der mange forskellige typer Zinfandel. Alt fra let sA?dlige vine med noter af chokolade, nA?dder og svesker til mere krydrede vine med noter af peber, kanel og allehA?nde. Selve druen er ikke den nemmeste sort at dyrke, da druerne i hver klase sjA�ldent modnes samtidigt. Dette medfA?rer, et stA?rre tab i produktionen, da de dA?rligst modnede klaser kasserers. Derudover krA�ver den en lang varm sA�son med masse af sol for at give det bedste afkast. En god zinfandel skal helst nA? minimum 14% for at den fyldige frugt kommer frem, hvilket krA�ver den mA�ngde sol og varme, som netop er tilstede i Californien og i Apulien i Syditalien. Der dyrkes dog ogsA? en mindre mA�ngde zinfandel i Australien, dog slet ikke med den samme succes, som i de to andre lande. Desto senere Zinfandel druen hA?stet, desto mA?rkere bA�rsmag vil vinen indeholde. I de ekstreme tilfA�lde, kan alkoholprocenten ramme 16-17% og smagen vil bA�re prA�g af rosiner og svesker. Mange steder vil man ogsA? opleve at Zinfandel bliver blandet med andre druer, for at tilfA?rer mere tannin eller blot at balancere vinen, sA?ledes at den ikke bliver for frugtet og tung. Typiske blandingsdruer vil vA�re Cabernet sauvignon, Petite Sirah og Carignan.

Duftnoter for en zinfandel vil typisk kunne indeholde : JordbA�r, HindbA�r, blA?bA�r, kirsebA�r, svesker, cedertrA�, kanel, lA�der, karamel, mA?rk chokolade, rA?g og nA?dder. Smagsnoterne er som tidligere nA�vnt meget forskellige, men en generel tommelfingerregel er, at den amerikanske Zinfandel som regel er sA?dere, mere tyngde og meget blommet frugt, hvorimod den italienske typisk er mere krydret og med mere syre.

NA?r man skal kombinere en Zinfandel med mad, sA? vil fA?lgende rA?d vA�re gA�ldende:

  1. Zinfandel i en fuldfed udgave kan med stor fordel bruges til juleanden eller flA�skestegen, da den har meget sA?dme, tyngde i alkohol og ogsA? en smule tannin og syre.
  2. Zinfandel i de lidt lettere udgaver er super delikat til krydrede gryderetter, hvor syren kan spille godt op med kA?d og tomatsauce.
  3. Zinfandel er en fortrA�ffelig vin til nA�sten alt, der kan smides pA? grillen.

Zinfandel